Fransk Ferieformidling er et udlejningsbureau, som hovedsageligt udlejer ferieboliger i Frankrig og flodbåde i hele Europa. Desuden tilbyder vi kanalkrydstogter og cykelferier i Frankrig.
Vi har igennem mere end 40 år udlejet alle former for ferieboliger: villaer, huse, lejligheder, mobilhomes, B&B, hotelværelser m.m. overalt i Frankrig - i storbyerne, på landet i bjergene og ved vandet. Vi tilbyder også store huse til f.eks dit bryllup eller til den store fødselsdag.
Vil du være aktiv i den ferie, kan vi anbefale en cykelferie i Frankrig. Du kan f.eks cykle på Via Rhona, en cykelsti, som går fra det nordlige Frankrig - videre langs Rhonefloden til Sydfrankrig. Eller cykle igennem vinmarkerne i Alsace. I Dordogne kan du cykle fra den ene hyggelige landsby til den anden.
En helt speciel form for ferie er at leje en flodbåd og selv sejle på Europas floder og kanaler. Du behøver ingen sejlerbevis, så denne ferieform er for alle - det være sig med venner eller med familien. Undervejs kan du gøre stop, hvor du vil f.eks for at opleve et fransk marked eller nyde et glas vin hos den lokale vinbonde.
Vil man ikke selv sejle båden, kan vi anbefale en kanalkrydstogt på en af CroisiEuropes flodpramme - hyggelige og lusuriøse både, med plads til kun 22 personer - her har du alle muligheder for at forkæle dig selv.
For grupper tilbyder vi "skræddersyede" rejser f.eks petanqueture, cykel/vandre ture, vinture og gastronomiture.
Jeg - Aase Larsen har haft mit andet hjem i Frankrig igennem mere end 40 år. Jeg er meget passioneret omkring alt, hvad der rører sig i Frankrig og har besøgt stort set hver en krog af landet. Dette giver mig et godt grundlag for at guide og vejlede dig på bedste vis.
I det daglige bestræber vi os på at give vore kunder en personlig betjening samt at rådgive m.h.t feriested, bolig/bådtype, transport m.m., og vi bestræber os på at give dig den bedste service, så du kan få en uforglemmelig ferie.
VI GLÆDER OS TIL AT BETJENE dig.
Aase Larsen