Tarpon 37 (Les Canalous) er en båd i kategorien ”The Classic fleet” - dette er de almindelige både, velegnede til familieferier, og lette at styre.
Tarpon 37 er til 7/9 personer. Her er 1 kahyt med dobbeltseng og 1 enkeltseng, 1 kahyt med dobbeltseng og 1 barneseng (i nogle både), 1 kahyt med 2 køjesenge. I loungen er der mulighed for at lave 2 sovepladser. Båden har bovskrue.
I lejen er inkluderet sengelinned, men ikke håndklæder, viskestykker og rengøringsmidler - dette kan lejes/købes på basen.
Klik her for at hente detaljeret beskrivelse af denne båd som PDF
Bernburg (Saale) er en by i den tyske delstat Sachsen-Anhalt. Den ligger ved floden Saale - omkring 45 Kilometer syd for Magdeburg og 50 kilometer nord for Halle. Bernburg er en historisk by og var residens for fyrsterne og siden hertugerne af Anhalt-Bernburg. Byen er domineret af det store renæssanceslot, som også indeholder et museum for middelalderens torturmidler.
Sachsen-Anhalt har ikke mindre end 5 Sites på Unescos verdensarvsliste, og en af de kendte personer, der stammer herfra er Luther. Så med en flodbådsferie i denne region, kan du følge i Luthers fordspor.
Saalefloden er en af de mest romantiske floder i Tyskland. Her er slotte, borge og ruiner overalt langs floden.
På Saalefloden kan du sejle med flodbåd (uden sejlerbevis) over 100 km - mellem Calbe (nordpå) og Merseburg (sydpå). I løbet af en uge kan du sejle til Merseburg, hvor du kan gå en tur i slotshaverne. Det er en tur med få sluser igennem fredfyldt natur.
Klik her for at se et kort over området
Du kan sejle på en uge:
Tur/retur:
- Bernburg, Halle, Merseburg, Halle, Bernburg: 160km, 18 sluser, 32 timer.
Du kan sejle i færre dage... spørg Fransk Ferieformidling/Rivertravel om mulighederne