Nicols Duo (Nicols) er fra kategorien Estivale, som er luksus-serien hos Nicols. Bådene er med det bedste udstyr og med megen komfort. Solterrassen bagerst i båden er i samme niveau som loungen, og den har solsejl, bord med stole, udvendig bruser og badestige. Der er ligeledes en fin terrasse i stævnen. Alle modeller har DVD-afspiller, elektriske toiletter, udendørs bruser og landstrøm.
Nicols Duo har 1 sovekahyt med dobbeltseng, og der er mulighed for 2 sovepladser i loungen. Der er 1 bad/toilet med håndvask og eletkrisk toilet.
Desuden har båden:
- Lounge med 360° panorama view.
- Indvendig styreplads med dobbelt sæde integreret i salonen
- Fuldt udstyret køkken (220 l køleskab med frostboks), 4-blus komfur, ovn og dobbelthåndvask
- Adgangslåger i siderne
- Indstøbt trappe til udvendig styreplads på soltag
- Ekstra udvendig styreplads
Plagny ligger i Bourgogne. Du sejler mellem bakkedrag og skove og kan undervejs smage på regionens fornemme vine. Du er ikke langt fra Paris og på sejlturen kan du opleve kunsthåndværk i keramik, emalje og porcelæn.
Langs med Canal de Briare, der løber parallelt med Loire floden, og langs den dejlige Canal du Nivernais ligger charmerende små
landsbyer spredt som prikker mellem bløde bakkedrag og skove –her har livet sin egen stille rytme. De syv sluser i Rogny stammer
tilbage fra Henry IV’s tid, og ved Briare sejler bådene højt oppe på Eiffel’s betagende jernakvadukt.
Sancerre og Pouilly er verdenskendte for herlige vine og indbyder til smagning. La Charité sur Loire (bøgernes by) – i dag klassificeret af UNESCO som en del af verdens kulturarv ‒ var et vigtigt knudepunkt på pilgrimsfærden til ”St. Jacques de Compostella”.
Nevers er en by præget af kunst og historie, berømt for katedralen og Hertugernes Palads i gotisk byggestil, en romansk kirke fra det 11. årh. og for de mange pottemagere (heriblandt nogle af Frankrigs ældste). Sidst, men ikke mindst, burde naturentusiaster besøge ”Bec d’Allier”, hvor floderne Loire og Allier mødes. Sidstnævnte er ”Panda” klassificeret af WWF til glæde for naturelskere!
Afstande:
Nevers - 5 km, Paris - 250 km, Lyon - 260 km.
Tog: Nevers - 5 km.
Fly: Paris (Orly) - 230 km.
Klik her for at se hvor Plagny ligger...
Klik her for at se sejlruterne...
Du kan sejle 1 uge:
Tur/retur:
- Plagny, Briare, Plagny: 190 km, 32 sluser, 35 timer.
10/11 dage:
Tur/retur:
- Plagny, Chatillon en bazois, Plagny: 176 km, 54 sluser, 48 timer.
Du kan sejle 3 uger:
Tur/retur - Den store rundtur:
- Plagny, Auxerre, Sens, Briare, Plagny; 436 km, 174 sluser, 115 timer.
Husdyr: er tilladt.
Klik her for at se tillægsydelserne hos Nicols....
Der kan lejes for færre eller flere dage... spørg efter pris.