Tarpon 42 (Les Canalous) er en båd i kategorien ”The Classic fleet” – dette er de almindelige både, velegnede til familieferier, og lette at styre. Tarpon 42 er en Flybrigdebåd med meget dæksplads. God komfort til 8 personer.
Tarpon 42 har en kahyt med dobbeltseng og 1 køje, 2 kahytter med dobbeltsenge og 1 kahyt med 2 køjesenge og 1 enkeltseng. I loungen er der mulighed for at lave 2 sovepladser. Båden har bovskrue.
Klik her for at hente detaljeret beskrivelse af denne båd som PDF
I lejen er inkluderet sengelinned, men ikke håndklæder, viskestykker og rengøringsmidler – dette kan lejes/købes på basen.
Luzech ligger ved Lotfloden, og det er den du sejler på. Det er en af de smukkeste floder i Frankrig, og du sejler forbi smukke, pittoreske landsbyer, fantastiske slotte, huler, klippeformationer og middelaldermonumenter. Langs flodbrinken er der mulighed for at se både oddere, isfugle og hejrer.
Nyd en anretning med foie gras og trøfler ledsaget af et glas af den kraftfulde Cahors vin. I denne region er det at spise - nærmest en religion.
Luzech ligger imellem Cahors vinmarker. Det er en landsby med bar, caféer, bager, et lille supermarked og et lokalt marked hver onsdag. Besøg Musee La Planete des Moulins, Kapellet Notre Dame og Ichnospace (museum i Dinosaurernes fodspor).
Besøg Chateau de Caix - Prins Henriks og Dronning Margrethes slot. Her kan du smage deres vidunderlige vin og også besøge Prins Henriks kunstmuseum med asiatisk og afrikansk kunst.
Sejl mod øst igennem dette fantastiske landskab indtil du kommer til Larnagol, som med sin charme og ægthed er et ideelt vendepunkt på turen.
Sluserne i dette område er som oftest manuelle, og det giver opgaver til alle medlemmer på båden, at være med til at åbne og lukke sluserne.
Da der er risiko for oversvømmelse om foråret og efteråret, kan det være svært at garantere sejllads i dette område i disse perioder. I tilfælde af aflysning af en tur, tilbydes kunden en alternativ rute.
Man kan sejle pr. uge:
Tur/retur:
- Luzech, Larnagol, Luzech: 120 km, 48 sluser, 29 timer.
Klik her for at se et kort over området.
Klik her for at læse mere om flodbådsferie på Lotfloden.
Brændstof: er aldrig inkluderet i prisen. Man betaler pr. time båden har været i gang.
Klik her for at se tillægsydelserne hos Les Canalous.